
Fysioterapeutisk Yoga
En rolig vej til balance
Fysioterapeutisk yoga er en tryg og nærværende rejse ind i yogaens verden, designet til at møde dig lige dér, hvor du er. Det er for dig, der ønsker at skabe en dybere forbindelse til din krop og dit sind – uanset om du oplever fysiske spændinger, mentale udfordringer eller blot længes efter ro og balance.
Denne yogaform adskiller sig ved at kombinere min fysioterapeutiske baggrund med elementer fra yin yoga, hatha yoga, ansigtsyoga, mindset-træning og blid meditation. Med fokus på nærvær og individuelle behov skaber jeg et rum, hvor du kan føle dig set, hørt og støttet i din praksis. Øvelserne bliver tilpasset din krop, og jeg tilbyder altid alternative variationer, hvis noget føles udfordrende.
​
Hvad kan du forvente?
Gennem fysioterapeutisk yoga kan du opleve:
-
Forbedret bevægelighed og en blødere fornemmelse i kroppen.
-
Et mere balanceret nervesystem, hvor ro og grounding får plads.
-
Mere overskud og nærvær i din hverdag.
-
En skarpere og mere fokuseret hjerne med mindre tankemylder.
-
En stærkere kontakt til dig selv og din krops signaler.
Sådan arbejder jeg
Jeg trækker på min fysioterapeutiske viden, når jeg guider dig gennem øvelserne, og jeg forklarer undervejs, hvordan de påvirker kroppen. På små hold med 8 deltagere skaber jeg et trygt og roligt rum med dæmpet belysning, blid baggrundsmusik og små personlige detaljer som trækning af kort for inspiration. Åndedrætsøvelser, blide bevægelser og mindset-træning hjælper dig med at styrke både dit fysiske og mentale velvære.
Min tilgang handler om at møde dig præcis, som du er. Jeg guider dig stille og roligt, og hvis du har brug for det, tilbyder jeg let fysisk vejledning med mine "energetiske hænder". Her er plads til nærvær, indre kontakt og fordybelse.
​
Er det noget for dig?
Om du er begynder eller øvet, betyder intet. Det vigtigste er, at du har mod på at mærke din krop, skabe ro og finde glæde i de blide bevægelser. Øvelserne sættes sammen i et roligt flow, der giver dig mulighed for at bevæge dig med nærvær og finde balancen mellem krop og sind.
Fysioterapeutisk yoga er for dig, der ønsker en tryg og harmonisk praksis med plads til fordybelse og indre ro. Du er velkommen til at tage første skridt – jeg glæder mig til at byde dig velkommen på måtten.